Kom bare forbi

Ensemble Storstrøm ønsker at give alle en mulighed for at opleve ensemblets musikalske hverdag. Man vil få et indblik i musikkens historie på Fuglsang og den klassiske musik og dets instrumenter.

Arrangementet begynder i herregårdens stuer. Den efterfølgende koncert i koncertsalen varer ca. en halv time og kan tilpasses til alle aldersgrupper. Vi vil alt efter interesser kunne lægge vægt på mange forskellige musikalske emner.

Koncerterne arrangeres efter individuelle aftaler og kan overværes af op til ca. 40 børn eller voksne.

Eksemper på trinmål for børn:

Efter 4. klassetrin opfyldes trinmålene: Ved at gøre rede for formforløb og stemning i små musikstykker på baggrund af elementer som dynamik, klangfarve og motiver.

Dernæst relaterer forløbet også til trinmål efter 6. klassetrin ved at lytte til levende, professionelt fremført musik, hvor der gives forståelse for koncertsituationer med klassisk musik. Forløbet hjælper også eleverne til at identificere træk ved musik fra udvalgte perioder i den vesterlandske musikkultur ligesom der gives kendskab til centrale musikhistoriske skikkelser.

Inspiration til forberedelse:

Forløbet giver anledning til arbejde med f.eks. Fuglsang Herregårds historie og arbejde med lokalhistorie. Man kan også knytte tråde til komponisten Carl Nielsen, som har sat musik til mange af de sange, der er blevet en vigtig del af den danske sangskat.

 

Hvor: 

Andet:
Fuglsang Herregård

Varighed: 

Hele året

Klassetrin: 

  • 1. klasse
  • 2. klasse
  • 3. klasse
  • 4. klasse
  • 5. klasse
  • 6. klasse
  • 7. klasse
  • 8. klasse
  • 9. klasse
  • 10. klasse

Fag: 

  • Musik

Pris: 

Gratis
Lav en forespørgsel

Kontakt mig om denne forespørgsel. NB. Dette er ikke en færdig booking. Du vil efterfølgende blive kontaktet af Kulturtjenesten og aktøren, som vil aftale nærmere med dig om det ønskede forløb.

(* betyder obligatorisk)
: