TESE-workshopforløb målrettet konfirmandforberedelse

Fuglsang Kunstmuseum udbyder 8 TESE-workshopforløb målrettet konfirmandforberedelse.

Hvad synes du?

Har du et bedre forslag?

Tænker du noget helt andet?

Skal vi lave noget om?

 

En tese er en påstand eller et oplæg - altså noget, der kan diskuteres! Luthers 95 teser er 500 år gamle, men måske kan vi stadig diskutere dem? Eller måske kan vi selv lave nye teser – som også kan diskuteres.

25 danske samtidskunstnere har kigget på Luthers gamle teser og lavet nye kunstværker, der handler om dem.

Bank & Rau har lavet en sjov collageinstallation, Peter Callesen et finurligt papirklip, Christian Lemmerz har formet et sejt kranium i sølv og bronze, Lise Harlev har udtænkt flotte teseplakater og Maja Lisa Engelhardt har skabt en imponerende port i bronze. Men… der er meget mere…

På workshoppen skal vi se de nye kunstværker i særudstillingen TESER.

Hvad har kunstnerne tænkt? Hvilke teser har de valgt? Hvordan har de arbejdet med emnet?

Bagefter arbejder vi selv videre i billedkunstværkstedet. Vi skal diskutere og formulere, hvad der i dag kunne være vigtigt at huske på, vigtigt at lave om, eller vigtigt at tænke over. Vi skal desuden gøre en stor port klar, udforme nogle flotte spændende nye teser - og til sidst slå dem op på porten.

Museets formidler Guri Skygge Andersen er med i hele forløbet.

 

Tilmelding: post@fuglsangkunstmuseum.dk eller tlf. 54 78 14 14

Efter først til mølle princippet!

Hvor: 

Hos aktøren

Varighed: 

Datoer: onsdage og torsdage i hele november 2017 (tidspunkt kan aftales)

Fag: 

  • Billedkunst
  • Konfirmationsforberedelse
  • Kristendomskundskab

Pris: 

Gratis