DANS FOR BØRN PRÆSENTERER: ”AT FALDE – TIL OG FRA”

ET DANSEDIGT OM IDENTITET OG TILHØRSFORHOLD
gazart

Hvad afgør, hvor vi hører til, og hvornår vi føler os hjemme? Er det det samme, som får os til at stikke ud? Er det dialekten, accenten, udseendet, eller er det alle de små referencer til fortiden, det indforståede, duften, humoren?

”At falde – til og fra” tager livtag med spørgsmål om identitet og tilhørsforhold.

Med koreografi af Tali Rázga og tekst af den prisbelønnede dramatiker Tomas Lagermand Lundme udtrykker forestillingen sig gennem dans og ord. Alle bevægelserne i forestillingen er udviklet af danserne. Forestillingen veksler mellem et tekstligt og et bevægelsesmæssigt udgangspunkt. Uddrag af forestillingen fremført af de professionelle dansere og inddragelse af eleverne i laboratorie delen blender ind og ud imellem hinanden. Eleverne tildeles en farvekodet identitet og bliver af deres respektive laboratorieleder guidet gennem forløbet. Undervejs indbydes de til selv at bidrage til en koreografi baseret på egne hverdags bevægelser og til at prøve kræfter med grundmateriale som bruges i forestillingen.

DANSERE
Fie Dam Mygind er uddannet moderne danser fra Salzburg Experimental Academy of Dance i 2010. Fie arbejder som danser og performer i ind- og udland, og er desuden en del af den tværkunstneriske gruppe MomAndDad.
Micalea Kühn er uddannet moderne danser fra skoler i Chile og Tyskland. I 2016 afsluttede hun desuden uddannelse som danseformidler fra Den Danske Scenekunstskole i Kbh. Hun arbejder som udøvende danser og underviser i en række forskellige danseproduktioner rundt om i Europa.
Søren Linding Urup har baggrund i gymnastik og sportsdans og har siden kastet sig over moderne dans. Han har arbejdet som danser i mange forskellige forestillinger i Danmark, Tyskland og Spanien, og har desuden mange års erfaring som underviser i bevægelse, gymnastik og moderne dans.

Max. 50 elever og minimum to voksne, der deltager aktivt. De samme voksne under hele besøget.

Pris:
Gratis
Tidspunkt:
-
Varighed:
90 MIN.
Max deltagere:
50 deltagere
Faciliteter:
KRAV TIL LOKALE Forestillingen og laboratoriet afvikles i en stor gymnastiksal eller
stort rum på ca. 13x10 meter med ”blødt” gulv (ikke beton).
Lokalet skal være opvarmet og gulvet rent og plant. Der skal være
et fungerende musikanlæg i lokalet (ikke ghettoblaster).

PÅKLÆDNING Eleverne skal møde omklædte i træningstøj
Kompetenceområder:
Idræt - Alsidig idrætsudøvelse, Idræt - Idrætskultur og relationer, Idræt - Krop, træning og trivsel, Musik - Musikforståelse, Samfundsfag - Sociale og kulturelle forhold, Drama - Dramaproduktion, Dansk - Fortolkning

Lav en forespørgsel