Flugtrute Østersø

Berlinmuren
Berlinmuren

I november 2014 var det 25 år siden, muren faldt. Dette foredrag tager udgangspunkt i Museum Lolland-Falsters indsamling af beretninger fra falstringer, der tog imod og hjalp østtyske flygtninge under den kolde krig. Vi fortæller om de mere end 5000 østtyskere, der flygtede fra DDR til Vesten over Østersøen. Temaet eksemplificeres gennem udvalgte flygtninges historie, både dem, for hvem flugten lykkedes, og dem, der enten blev fanget eller døde under flugtforsøget.

I foredraget vil DDR’s generelle historie og samfundsforhold blive kort præsenteret, og foredraget kan efter ønske perspektiveres gennem en diskussion, enten om forholdet mellem de tidligere østlande og Vesten i dag eller om nutidens holdninger til flygtninge og dansk flygtningepolitik.

Pris:
550 kr.
Tidspunkt:
-
Yderligere priser:
Pris: 550 kr. + moms + kørsel. Foregår foredraget på Stiftsmuseet er prisen 550 kr.
Kompetenceområder:
Historie - Kronologi og sammenhæng, Samfundsfag - Sociale og kulturelle forhold, Historie - Historiebrug

Lav en forespørgsel