I et hjørne på et mørkt loft

Burg mystik og gåder i den understøttende undervisning i historie
Stiftsmuseet eller skolen
Frisegade 40
4800 Nykøbing F
loft
I et hjørne på et mørkt loft stod en kasse

Museum Lolland-Falster har ved gennemgang af vores bygninger fundet en gammel, støvet papkasse i et hjørne på loftet af Stiftsmuseet.

Da papkassen blev åbnet, viste det sig, at den indeholdt 12 genstande af meget forskellig art: en økse af jern, et gammelt fotografi, en grøn stenøkse, et smykkekors, et lerkar, en medalje, en mursten, en lille læderpung, en seglstampe, en skrivemaskine, to sølvbægre og et sværd.

På www. Iethjornepaaetmørktloft.dk finder I Museum Lolland-Falsters nye projekt, hvor børn og unge gennem en række udfordringer tilegner sig viden om Lolland-Falsters og Danmarks historie fra stenalder til 1970.

Projektet retter sig mod børn fra 6. klasse og op og kan bruges som et led i den almindelige undervisning, understøttende undervisning eller som fritidsfornøjelse. Vi lægger op til, at man arbejder i grupper, unge med unge eller som familiegrupper.

Brug en time til introduktion af I et hjørne på et mørkt loft eller bestil en introduktion enten på skolen eller på Stiftsmuseet, hvor genstandene er udstillet og klassen kommer med på det mørke loft og ser, hvor kassen er fundet.

Det er gratis at deltage i projektet, en introduktion med museet er også gratis, blot skal der betales kørsel, hvis introduktionen foregår på skolen.

Kontakt gerne museumsformidler Anne Elmer på 51 21 25 13 eller ae@museumlollandfalsterdk, hvis du vil vide mere.

Pris:
Gratis
Tidspunkt:
-
Kompetenceområder:
Historie - Kildearbejde, Historie - Kronologi og sammenhæng

Lav en forespørgsel