Kulturambassadørdag 2018

Bliv klogere på kunst-, kultur- og Åben Skoletilbud for skoleåret 2018
Kulturambdag

Kære kulturambassadører, dagtilbuds- og skoleledere

I inviteres hermed til Kulturtjenestens årlige KULTURAMBASSADØRDAG tirsdag den 18. september kl. 09.00-15.00 i KUMUS’ koncertsal.

Programmet er fyldt med kreative og inspirerende indslag, samt massere af oplæg om årets udbud af Åben Dagtilbud- og Åben Skole-forløb. Kulturtjenestens aktører vil gennem dagen udfolde deres undervisnings- og kulturtilbud for jer og give jer massere af inspiration til at tage med hjem til jeres kollegaer.

På Kulturambassadørdagen kan I opleve to forskellige foredrag, der sætter fokus på vigtigheden af, at introducere kunst, kultur og kreativitet i arbejdet med børn og unge:

Bennyé D. Austring er leder af det konsortium bestående af professionshøjskolerne Absalon, UCL og UCNsamt Kulturprinsen og Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, der har realiseret KULT-projektet i 2016-18. Han er desuden konsulent for Slots- og Kulturstyrelsen og forfatter til en række skrifter om æstetiske læreprocesser, herunder (m. Merete Sørensen) grundbogen ”Æstetik og læring”.

Mads Korsgaard er psykolog, cand. psych. professionel musiker og konsulent med stor undervisningserfaring og speciale i innovation og kreative processer. Pede B. er anmelderrost dansk rapper med en lang række succesfulde pladeudgivelser og koncertturnéer bag sig. Foredraget tager udgangspunkt i den nyeste forskningsbaserede viden omkring læring og kreativitet og blander dette med Pede B’s imponerende sproglige evner som freestylerapper.

Tilmeldingsfristen til kulturambassadørdagen er fredag d. 31. august.

Tilmeld jer ved at svare tilbage på denne mail eller på kontakt@kulturtjenesten.dk

Vi glæder os til at se jer!

Pris:
Gratis
Tidspunkt:

Lav en forespørgsel