Rejsen ind i kroppen - Forskningens døgn. Lån den spændende formidlingskuffert på biblioteket

Spændende aktivitetskuffert til de 3-6-årige.
Tag med Milo og Duno på naturvidenskabelig rejse ind i kroppen
Maskotten Milo og dronen Duno tager børnene med på en naturvidenskabelig rejse

Børnehaveprogram

Børnehaveprogrammet præsenteres af maskotten Milo, der sammen med sin lille nysgerrige ven dronen Duno stiller spørgsmål og søger nye videnskabelige svar. De to vil tage børnene med på en rejse ind i naturvidenskabens verden.

Formålet med børnehaveprogrammet er at give børn indsigt i naturvidenskabelig forskning og lære dem at tænke som forskere, og om forskningens metode, på en kreativ og lærerig måde, der tager udgangspunkt i børnene selv og deres egen hverdag. Aktiviteterne understøtter daginstitutionernes lærerplanstemaer.

Børnehaveprogrammet består af en gratis formidlingskasse, som kan lånes af daginstitutioner ved de biblioteker, der er tilmeldt programmet. Hver formidlingskasse indeholder tre temaer med aktiviteter. Aktiviteterne er målrettet børn i alderen 3-6 år, og kan tage mange forskellige former. Det kan være lege, spil, en sang, historier eller eksperimenter, som alle støtter børnenes indsamling af viden om de tre temaer på en sjov og legende måde.

Læs mere på http://forsk.dk/laeringsunivers/bornehaveprogram/bornehaveprogram

Kufferten - med det mundrette navn: Formidlingskuffert til forskningens døgn for børnehaveprogrammet

kan selvfølgelig lånes på Guldborgsund- bibliotekerne 30 dage ad gangen. Vi har 6 stk. kufferter til udlån!

Kunne I i din daginstitution tænke jer at prøve kræfter med en af kufferterne,  så kig forbi Hovedbiblioteket og lån en med hjem til institutionen eller ring og reserver den til afhentning på jeres lokalbibliotek. Der er masser af tid til fordybelse, da I har kufferten i 30 dage.

Dagtilbud:
Pris:
Gratis
Tidspunkt:
-
Varighed:
Kufferten lånes 1 måned ad gangen
Læreplanstemaer:
  • Krop og bevægelse