Robothockey League 2019

I Robothockey League gælder det om at programmere, designe og spille sig til sejr.
For at vinde i Robothockey League skal du programmere din mBot, så den kan køre, styres og sende hockeypucken i modstanderens mål.
Eleverne bliver udfordret på samarbejdsevner, innovation og design, når de ved hjælp af blokprogrammering og gode ideer skal lede deres hold til sejr!
Robothockey League 2019
Robothockey League 2019

Kom med til Guldborgsund-bibliotekernes Robothockey League 2019.

Robothockey League foregår over 2 dage med 14 dages mellemrum. Første gang den 23. januar kl. 9.00-12.00 og anden gang den 6. februar kl. 9.00-14.00 - begge omgange foregår i Hal 1 i Nykøbing F. hallen.

Eleverne bliver udfordret på samarbejdsevner, innovation og design.

I Robothockey League gælder det om at programmere, designe og spille sig til sejr.

For at vinde i Robothockey League skal du programmere din mBot, så den kan køre, styres og sende hockeypucken i modstanderens mål.

MBotten er ikke designet til at sende en hockeypuck i modstanderens mål, så der skal også designes en løsning, fx ved 3Dprint.

Det praktiske:

  • Robothockey League er for 4. til 7. klasse
  • Plads til 16 hold
  • Minimum 2 hold per klasse og max 4 hold per klasse
  • Hvert hold får uddelt 2 mBots og en hockeypuck
  • MBots programmeres i mBlock (Scratch), som er blokprogrammering.
  • Valg af design er op til holdene selv, så længe det er inden for reglerne.
  • MBots udleveres fra uge 1 og afleveres i uge 7

Ved tilmelding får man:

  • Design af en Robothockey League bane
  • Regelhæfte
  • Matematikhæfte
  • Lærervejledning
  • Turneringsformat

Deltagende hold afsætter selv undervisningstimer efter behov.

Vejledende videoer på Meebok:

Guldborgsund-bibliotekerne producerer 4 videoer, som introducerer Robothockey League:

  • Introduktion til Robothockey League
  • Sådan samler du en mBot
  • Sådan laver du et styreprogram i mBlock
  • Introduktion til designprincipper

Klik her for at se, hvad Robothockey League er: Robothockey League

Præmier

Der er spændende præmier til vinderne.

Sponsorer og reklame

Det er muligt, at få reklamer hængt op på banerne, hvis man vil reklamere for ens skole/klasse.  Det er også en mulighed at reklamere for sit hold på mBotten.

Livestream

I gruppespillet livestreames nogle af kampene. Semifinalen og finalen bliver livestreamet. Har elever fra klasserne lyst til at være kommentator til kampene, så er der også mulighed for det.

Der skal indhentes tilladelse fra forældre om, at børnene bliver filmet, fx i forbindelse med introduktion af holdene.

Tilmelding

Send en mail til fablab@guldborgsund.dk. senest 20.12. 2018 for at melde din klasse/hold til.

 

Pris:
Gratis
Tidspunkt:
-
Kompetenceområder:
Natur/teknologi - Modellering