Svin, kød og pølser

Madforståelse, madlavning & madmod
Madskole
Klasse på madskolen

Læringsforløb over en dag hvor en 8. eller 9. klasse besøger en primærproducent og efterfølgende deltager i et praktisk madlavningsforløb i Sakskøbing Madskole.

Formålet er at give eleverne forståelse for og indsigt i produktets tilblivelsesproces fra dyrkning på mark / stald til færdigt produkt, og samtidig får et praktisk læringsforløb i anvendelse af produktet i madlavning, således at eleverne på en og samme dag, har mulighed for at opleve et sammenhængende fra jord til bord forløb. Samtidig arbejder vi lidt med at rykke lidt på deres comfortzone i forhold til at arbejde i et køkken, eller at smage på nye ting.

Hos Lollandsgrisen ved Købelev starter eleverne på marken med at besøg frilandsgrisene, høre om dyrevelfærd og regler for dyrehold i økologisk landbrug. Eleverne hører om hvilke svineracer gården har valgt og hvorfor, og om kødkvaliteten på dyrene – er der forskel på en staldopdrættet kotelet og en frilandsopdrættet kotelet… Efterfølgende hører eleverne om hvordan kødet afsættes, og hvilke markedsføringsmæssige tiltage Lollandgrisen har gjort sig for at sælge produkterne.

På Madskolen lærer eleverne at lave stegepølser og perfekte hotdogs helt fra bunden. En del af eleverne lærer at lave klassiske winerpølser og jægerpølser. Læringspoienter er forståelse for hvad bindefars er, stopning af pølser, koge og stegetider. Hertil viden om dansk pølsetradition – og historien bag den berømt danske pølsevogn. En del af eleverne – dem der absolut ikke kan holde tanken ud om at arbejde med råt kød og tarme, lærer at lave perfekte pølsebrød, ketchup og sennep alt sammen fra bunden. Dermed sluttes dagen af med at de nyder deres egne hotdogs.

Dagsforløb:

Kl. 9.00 Velkomst og rundvisning på landbruget. Et forløb vil fokuser på melproduktionen (Knuthenlund) og et forløb vil fokusere på frilandsgriseproduktionen (Lollandsgrisen).

Kl. 10.30 Bussen kører fra landbruget til Sakskøbing Madskole.

11.30 Velkomst på Sakskøbing Madskole ved projektleder Karin Hvidtfeldt og enten Bagermester Marc Pabst eller Slagtermester Kjeld Hasselstrøm afhængig af dagens undervisningstema.

Klassen bænkes ved langbordene i spisesalen og spiser en let anretning igen afhængig af dagens tema – underviseren serverer produkter fra egen forretning for eleverne og de nyder dem  som kombineret frokost og smagsprøve på det de skal i gang med når frokosten er slut.

Kl. 12.20 Eleverne hopper i forklæderne, vaske fingerer og deles op i grupper a 5 pers. pr. gruppe.

Kl. 12.30 Praktisk arbejde i grupper ved instruktion af dagens underviser.

Kl. 14. 30 Det færdige resultat nydes sammen med langborde i madskolen.

Kl 15.00 Bussen kører fra Madskolen – elever der skal med tog kan tage toget fra Sakskøbing Station, 5. min gang fra madskolen.

Ledige datoer:

17. maj 
07. juni

Pris:
Gratis
Tidspunkt:
-
Faciliteter:
Lollandgrisen v/ Købelev og på Madskolen
Kompetenceområder:
Arbejdskendskab - Job og karriere, Madkundskab - Fødevarebevidsthed, Madkundskab - Mad og sundhed, Madkundskab - Madlavning og måltider, Natur/teknologi - Perspektivering, Natur/teknologi - Undersøgelse

Lav en forespørgsel