Tro og tolerance

- Kultur, konflikt og kærlighed.
Tro og tolerance
Religion møder kultur før og nu

Lad eleverne tage på en virtuel rejse med Paulus tilbage til det 1. århundrede og til en historie, der var startskud til at kristendommen blev en verdensreligion, og ikke forblev en lille jødisk sekt.

I et nyudviklet 3D computerspil A man with a mission skal eleverne hjælpe Paulus med at møde folk med fremmede kulturer og religioner. Eleverne møder Paulus, mens han sidder i husarrest i Rom, men tager så med på tur tilbage til Jerusalem, til Athen, Galatien og ikke mindst Korinth, hvor man også møder Paulus’ gode ven Titus. 
Ved at følge Paulus får eleverne et indblik i de dilemmaer som Paulus stod i dengang, og som har klare paralleller til det multikulturelle samfund vi lever i i dag. 

Til projektet er der, udover spillet, lavet en hjemmeside, hvor al undervisningsmaterialet er tilgængeligt, og hvor eleverne kan lære mere om Paulus i hans scrapbog, og kan gå på opdagelse i forskellige religioner og kulturer for at lære noget om bl.a. spiseregler, sandhedsbegreber og menneskesyn. Under overskrifter som: ”Helstegt hund med flødeskum” og ”Må man tisse i klaveret?” skal eleverne så i klassen arbejde med disse emner på kreative og finurlige måder, der ægger til debat og medvirken. 

Endelig afsluttes projektet i den lokale kirke med et samlende projekt, der inddrager de erfaringer og erkendelser, som eleverne har gjort sig undervejs.

Pris:
Gratis
Tidspunkt:
-
Yderligere priser:
Projektet forventes at tage 15. til 20 lektioner.
Faciliteter:
I den lokale kirke
Kompetenceområder:
Historie - Kronologi og sammenhæng, Kristendomskundskab - Bibelske fortællinger, Kristendomskundskab - Kristendom og ikke-kristne religioner, Kristendomskundskab - Livsfilosofi og etik, Samfundsfag - Sociale og kulturelle forhold, Historie - Historiebrug

Lav en forespørgsel